HVEM ER VI


Om os

Passion for målmandsspillet. Fokus på udvikling.

Custos Goalkeeper Academy er grundlagt af William Sønderskov Jensen (f. marts 2009), med et ønske om at give unge målmænd den samme kvalitet, sparring og udvikling, som han selv har fået gennem sin fodboldrejse.

William har været målmand siden han var 7 år og har spillet elitefodbold siden han var 8 år. Han startede på HIKs talenthold PÅ U10 og fortsatte senere sin udvikling i FC Nordsjællands talentmiljø, hvor han spillede fra U11 til U14. Som U15-spiller skiftede han til B93s eliteakademi, hvor han bl.a. opnåede prisen som "keeper of the tournament" til en prestigefyldt turning på Malta med store udenlandske hold som Liverpool og Crystal Palace inden han fortsatte sin udvikling på Oure Efterskoles eliteakademi.

Gennem mange år har William modtaget specialiseret målmandstræning og arbejdet målrettet med både de tekniske, taktiske og mentale aspekter af målmandsspillet. Som målmand ved han, hvor afgørende den mentale del er. Selvtillid, fokus, modstandskraft og evnen til at håndtere fejl kan ofte være forskellen på en god og en fremragende præstation.

Derfor er mental udvikling en naturlig del af filosofien hos Custos Goalkeeper Academy. William har gennem sin egen karriere arbejdet med mentaltræning og ønsker at give unge målmænd værktøjer til at håndtere pres, modgang og forventninger – både på og uden for banen.

I dag spiller William fortsat fodbold, men hans største motivation er blevet at hjælpe den næste generation af målmænd med at udvikle sig og nå deres potentiale. Træningen bygger derfor ikke kun på øvelser og teknik, men også på erfaringer fra mange år i talent- og elitefodboldens verden.

Når der er behov for ekstra hænder, assisteres træningen af Williams far Allan Jensen.

Allan er tidligere målmand og har mange års erfaring med børne- og ungdomsfodbold. Han er uddannet målmandstræner gennem DBU og har gennemført både M0- og M1-uddannelserne. Allan bidrager med værdifuld erfaring og faglig sparring i træningsmiljøet.

Custos Goalkeeper Academy er først og fremmest Williams projekt og vision, men sammen arbejder vi for at skabe et udviklende, trygt og ambitiøst miljø, hvor unge målmænd kan blive bedre – både på og uden for banen.

Vores mål er enkelt:

At udvikle komplette målmænd med stærke færdigheder, høj selvtillid og glæde ved spillet.